MOTION I NATIONALPARKER

Motion i Nationalpark Thy 2009
Der findes tre nationalparkløb: Vadehavet, Thy og Mols Bjerge.
 
I 2009 tog Inga Kofoed Andersen initiativ til at samle medarbejdere fra Miljøministeriet til et motionsløb, der skulle markere indvielsen af Nationalpark Thy med 10, 21 og 42 kilometer i den skønne natur. Miljøminister Troels Lund Poulsen løb 10 kilometer, og ministeriets lyseblå trøjer kunne ses på samtlige distancer. Medarbejderne kom fra hele landet fredag aften til dette løbearrangement, som sluttede af med fællesspisning på pladsen efter løbet lørdag.
 
 
Motion i Nationalpark Mols Bjerge 2010

Året efter lykkedes det at samle 350 medarbejdere i 2 dage til Motion i Nationalpark Mols Bjerge. Miljøminister Karen Ellemann klarede den anstrengende tur i bakkerne om lørdagen i fin stil.
 
Hele søndag var det muligt for Miljøministeriets medarbejdere at deltage i forskellige motionsaktiviteter på Fuglsøcentret mod passende betaling. Deltagerne kunne opleve Nationalparken til lands, til vands, til hest og til fods. Der blev blandt andet danset zumba, klatret i træer, dyrket Tai Chi, kørt mountainbike, snorklet og roet i havkajak..